Her vises en liste over de først kommende aktiviteter på Gjøl. Se også den
13Onsdag August
kl. 19:00-21:00 Lokalhistorisk byvandring på Gjøl
Onsdag d. 13. august 2025 kl. 19:00-21:00
Arrangør: Natur- og Kulturcaféen
I samarbejde med Lokalhistorisk forening gentager vi sidste års spændende byvandring, hvor vi hører om Gjøls historie og murer Hansen.
Efter gåturen er Naturcafeen vært ved en kop kaffe og kage i Caféen.
Gratis
15Fredag August
Troll-Convention 2025
Fredag d. 15. august 2025 til Søndag d. 17. august 2025
Arrangør: Gjøl Troldemuseum
Troldemuseet afholder Troll-Convention på Gjøl Kro i weekenden den 15 til 17. august. Spændende boder, foredrag, auktion over spændende troldeeffekter, film, udflugter og meget mere. Entre 100 kr. som gælder for hele weekenden og som også inkluderer et medlemskab der gælder for resten af året. Vi forventer mange gæster fra ind- og udland.
21Torsdag August
kl. 10:00 "Hjemløs kærlighed" i Gjøl Sognegård
Torsdag d. 21. august 2025 kl. 10:00
Arrangør: Gjøl Kirke
Velkommen til »Hjemløs kærlighed« i sognegården
– en formiddag med fællesskab for dem der har mistet.
At miste et kært familiemedlem er svært. Man har været vant til at være to, og nu står man tilbage alene. Eller man oplever den smerte det er at overleve sine børn. At lytte til og at tale med andre i samme situation kan være en stor hjælp.
Ved Biersted og Gjøl kirker har vi et fællesskab, hvor der er tid og rum til at mindes dem, som vi har mistet. Her er der plads til at græde, smile, dele sin fortvivlelse og ensomhed eller måske sin lettelse. Det er også helt i orden blot at komme og lytte med, hvis man ikke har lyst til at dele sin egen personlige historie endnu.
Om man har mistet for nyligt eller for mange år siden er underordnet. Alle som har mistet er velkomne til at komme og deltage.
Vi tænker primært dette fællesskab for seniorer, der ikke længere er på arbejdsmarkedet, og derfor placerer vi det om formiddagen.
Vi vil mødes til »hjemløs kærlighed« en gang i kvartalet, og formiddagene vil skiftevis være på Gjøl og Biersted. Begge præster fra pastoratet deltager, og vil på skift komme med et kort oplæg. Samtalerne og at lytte til hinandens livshistorier bliver det bærende ved disse formiddage.